Sjove Slaraffen aktiviteter

Slaraffen er gået online i 2021!

Vær med til at fejre børnekulturen - og prøv nogle af vores sjove Slaraffen-aktiviteter, der er udviklet specielt til Slaraffen 2021.

Vi håber, at I har lyst til at lege med. Det bliver Slarafme sjovt!

 

 

SORØ KUNSTMUSEUM: 

Lav din egen lys-lanterne eller edderkop med inspiration i kunsten:

Måske har du set et lyn, der lyser en mørk himmel op. Det så den danske maler Jens Juel i 1700-tallet og malede et maleri, som viste netop det.

Lav din egen lys-lanterne: 

Prøv at lave din helt egen lys-lanterne, der kan lyse op i mørket.

Lanterne

Du kan se, hvordan man gør i videoen her.

 

Lav din egen edderkop:

Du kan også lave din egen edderkop. Det har den franske kunstner Louise Bourgeois gjort. Den er kæmpe stor.  Nogle synes at edderkopper er farlige eller ulækre, men hvordan skal din edderkop se ud?

Eddderkop

Se hvordan du kan lave din egen edderkop i videoen her.

 

Find spiration til andre sjove aktiviteter og læs en beskrivelse af værkerne HER.

 

MUSEUM VESTSJÆLLAND:

Hør om sagn, fortællinger og trolderi sammen med Museum Vestsjælland og digt din egen historie med fortælle-terningen:

Mundtlige fortællinger rundt om ildstedet har samlet os fysisk og kulturelt gennem tiden. Nu er det børnenes tur til at bidrage med deres unikke stemme i en fælles historie. 

Kender du til underjordiske væsner? Har du hørt om lygtemænd, trolde, nisser? I gamle dage var der mange fortællinger om de underjordiske eller overnaturlige væsner. 

Djaevelens Fodaftryk

Her kan du se historien om Djævelens fodaftryk.

 

Trolde I Broby Vesterskov

Her kan du se filmen om trolde på spil i  Broby Vesterskov.

 

Lav din egen fortælle-terning:

Lav din egen fortælle-tegning og digt din egen historie eller digt videre på hinandens historier. Find skabelonen HER. Her finder du også en lærervejledning. 

Se hvordan du bruger fortælle-terningen her.

 

SORØ BIBLIOTEK:

Lav dit eget Slaraffen Teater sammen med Sorø Bibliotek:

Har du egentlig tænkt på, hvordan en slaraf bor? Hvilket land kommer de fra? Eller hvor mange slaraffer der findes? OG er slaraffer farlige?


Sorø Bibliotek har digtet en rigtig sød historie om Slaraffen, der gik ud i verden og oplevede et fantastisk eventyr. Et eventyr - der finder inspiration i eventyrernes magiske univers. Måske kan du genkende nogle af eventyrene undervejs?

Denne historie kommer til live i vores lille slaraffen- dukketeater. Dukkeførerne Mette og Dorte fortæller den spændende historie om Slaraffens rejse til eventyrernes land.

Slaraffenteater

Slaraffens eventyrlige rejse. Se filmen her. 


Lav dit eget Slaraffen-teater:

Hvordan du laver dit eget Slaraffen-teater, kan du se HER.

Her kan du printe dine egne Slaraffen-skuespillerne til Slaraffen-teater. 

Måske kunne du genkende nogle af eventyrene i Slaraffen-eventyret?

Her finder du en liste over de eventyr, vi har ladet os inspirere af. Du kan låne dem på E-reolen. 

Hvis I vil vide mere, så kontakt: Dorte Hansen & Mette Tingholm.

 

HAPPY YOGA:

Få rørt kroppen med sjov Slaraffen-yoga:

Kom med og lav skøn Slaraffen-yoga sammen med Ann og Lotus. Undervejs vil I møde alle mulige spændende dyr og få rørt hele kroppen. Og så vil I høre det hemmelige yoga-kodeord. 

Happy YOGA

Se videoen og vær med til yoga her.   

Varighed ca. 20 min.

 

KONGSKILDE NATURCENTER:

Bioblitz i børnehøjde med Kongskilde Naturcenter

Lån en rygsæk og lav jeres egen bioblitz i børnehøjde. Slaraffens tema i 2021 er mangfoldighed og forskellighed. Med bioblitz-rygsækken kan undersøge mangfoldigheden og forskelligheden på jeres legeplads sammen med børnene. I kan også lave bioblitz i skoven, på engen eller i et levende hegn. Vi opfordrer jer til at lade rygsækkene gå på tur i jeres institution, så mange børn kan nå at lave bioblitz. 

Har i spørgsmål:

skriv til kongskildenaturcenter@gmail.com eller ring til Signe Friis Jørgensen på tlf.4030 7037

Hvordan låner vi rygsækkene:  

I skriver en mail til os med følgende oplysninger:  

  • hvilke dage vil i arbejde med bioblitz (det kan være i uge 20 ifm Slaraffen eller senere) 
  • hvor mange grupper skal arbejde med bioblitz 
  • hvor mange børn er der i hver gruppe
  • hvem er kontaktperson: fulde navn, mailadresse og telefonnummer

hvornår vil i hente rygsækkene og hvornår vil i aflevere dem (hvem henter, dato og tidspunkt.

Kongskilde Bio Blitz

Se hvordan du bruger rygsækkene i videoen her

 

SORØ MUSISKE SKOLE:

Vi runder ugen af med Slaraffensangen. Dans og syng og klap og vær med:)

Seks lærere fra Sorø Musiske Skole spiller en lille videokoncert og inviterer børnene til at være med til klap og tramp og "rap".

Slaraffenugen begynder her: Nikolaj Wolf fra Sorø Musiske Skole sætter ugen i gang med klap og tramp of "rap" sammen med Maja, Vincent, Morten, Jakob og Simon.

Kom og vær med. Se hvordan du gør i videoen.  

 

 Slaraffen Sangen Klap Og Tramp

Slaraffensangen - Klap & tramp

 

Syng med på Slaraffensangen - Slaraffens helt egen sang!

Slaraffensangen 

Slaraffensangen 

Info til begge film:

Trompet Jakob S. Larsen, fløjte Maja Blenner, trommer Vincent Breum, guitar Simon Rabenhøj, saxofon Morten Dreyer & bas , sang Nikolaj Wolf, der også står for tekst, musik, lydindspilning og videoredigering. 

Filmet af David Nejrup.

Kontakt

Byråd og KulturMette Tingholm

Tlf.: 57 87 61 16
meti@soroe.dk 
ÅbningstiderMan-ons: 10.00-13.00
Tors: 10.00-17.00
Fre: 10.00-13.00
AdresseRådhusvej 8
4180 Sorø